Vidste du, at...

Danskerne elsker æg

Æg er en vigtig del af dansk madkultur. 96 pct. af alle danskere spiser æg. Med et gennemsnitligt forbrug pr. person på godt fire æg om ugen, er vi et af de mest ægspisende folkefærd i Europa.

Kun franskmændene og spanierne spiser flere end os.

Vi har altid æg i køleskabet – og med æg kan man hurtigt lave et godt og ernæringsrigtigt måltid. Æg er en klassiker i madpakken og på frokostbordet. Og med æg lige ved hånden, kan du altid fremtrylle lidt lækkert – en omelet for eksempel – til uventede gæster.
Mangler du svar på noget omkring æg - kan du sikkert finde det i vores spørgsmål og svar om æg 

Du har magt som forbruger
Vi er generelt blevet langt mere bevidste om, hvad vi spiser. Vi læser varedeklarationer og prøver at holde styr på de faktorer i kosten, som forskere og andre fortæller os, kan have negativ effekt på helbredet. Høje fedtprocenter sorteres fra og fødevarerne skal gerne være så naturlige som muligt.

Denne udvikling påvirker naturligvis også fødevareproducenterne. Forbrugerne er nemlig en stærk magtfaktor – og de producenter, som ikke lytter godt efter kunderne, mærker det på omsætningen. Forbrugerne taler gennem deres valg. Så enkelt er det.

Jagten på nye ægtyper
I DANÆG har vi øjne og ører på stilke og noterer os konstant, hvad der rører sig på markedet. Vores produkter – friske æg – er noget af det mest naturlige og næringsrige, man kan finde på supermarkedets hylder. Men det forhindrer os ikke i at arbejde på at skabe nye produkter.

Vi er hele tiden på jagt efter ny viden og nye muligheder for at tilbyde spændende og nyskabende produkter, som falder i forbrugernes smag. Senest har vi lanceret Solblomme æg og Økologiske æg fra frugtplantager, som begge er blevet fantastisk godt modtaget.     

Læs mere her om Solblomme og økologiske æg fra frugtplantager.  

De officielle kostråd
Æg er en naturlig del af en almindelig sund kost. Men hvad er sund kost egentlig? Her må vi ty til de danske sundhedsmyndigheder, som har udarbejdet otte officielle kostråd. Rådene skal sikre en sund balance mellem det man spiser og fysisk aktivitet.

Hvis du lever efter rådene, får du både rørt dig og dækket dit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Derved nedsætter du risikoen for livsstilssygdomme som for eksempel diabetes 2 og hjertekarsygdomme. Alle kan følge kostrådene – på nær børn under tre år, småtspisende og svagelige ældre, og personer med en sygdom, som stiller andre krav til maden. Læs mere Fødevarestyrelsens officielle kostråd her .