Hørblomst Omega3 æg

Hørblomst® Omega3-æg
DANÆG har sammen med foderproducenten Danish Agro udviklet det nye Hørblomst® Omega3-æg. Ét Hørblomst® æg har et Omega3-indhold, der svarer til 15 pct. af den daglige dosis Omega3-fedtsyrer, som EU anbefaler i kosten. Ægget indeholder også Omega6-fedtsyrer.

Hørfrø er spækket med sunde stoffer – og både frø og olien fra frøene har været brugt siden oldtiden som del af en sund ernæring. Hørfrøolie er ligesom fiskeolie rig på Omega3-fedtsyrer, som vi nemt kan få for lidt af.

Sunde og usunde fedtstoffer
Der findes mættede og umættede feststoffer. Animalsk fedt er mættet fedt, som man ifølge sundhedsmyndighederne skal begrænse sit indtag af, fordi det øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme.

Umættet fedt er sunde fedtstoffer fra fisk og planteriget. De essentielle fedtsyrer Omega3 og Omega6 hører til i denne kategori.

Unikt i Danmark
Det har taget DANÆG halvandet år at udvikle Hørblomst® Omega3-ægget, der er det eneste af sin art i Danmark. Inspirationen stammer fra Belgien, hvor der er eksempler på lignende produkter.

Hørblomst® ægget sælges i 6 stk. bakker i supermarkedskæderne Kvickly, Superbrugsen, SuperBest, Super Spar og Spar.