Æg fra økologiske høner

Økologiske æg kommer fra høner, der hver har fire kvadratmeter udendørs areal til rådighed. Indenfor er der højst seks høner pr. kvadratmeter. Der skal være vinduer og dermed dagslys i stalden, og der må være op til 3.000 høner i en flok. Hønerne får ikke trimmet næbbet og de fodres udelukkende med statskontrolleret økologisk foder. 

Økologiske høner har mulighed for om dagen at gå ud i en hønsegård, hvor jorden overvejende er dækket af græs. I selve hønsehuset skal mindst en tredjedel af arealet være dækket med strå, høvlspåner, sand eller tørv. Hønerne skal have adgang til siddepinde og reder. Æg fra økologiske høner kan både være brune og hvide. 

Du kan møde en af DANÆGs økologiske ægproducenter her