JOMFRUHUMMER MED RTER OG PERLELG

JOMFRUHUMMER MED ÆRTER OG PERLELØG

Bo Bech

Dansk design
Personer: 4
Sværhedsgrad: 1

4 jomfruhummere
500 g grønne ærter
10 perleløg
10 sorte oliven
2 æg
½ l vand
1 spsk eddike
Vindruekerne olie
2 bundter kørvel
 

Jomfruhummerne klargøres. Spørg evt. din fiskehandler om råd. Steg dem på en varm pande i lidt olie. Ærterne bælges, perleløgene pilles. De sorte oliven udstenes og hakkes fint. Løgene koges møre i vand ca. 10 min. og ærterne tilsættes sammen med de hakkede sorte oliven. Kog yderligere i ca. 2 min. indtil ærterne er møre. ½ l vand og 1 spsk. eddike hældes i en gryde og varmes op til lige under kogepunktet. Sekundet før æggene slås ud i vandet, piskes væsken rundt så æggehviderne samler sig rundt om æggeblommen. Ægget skal pochere i ca. 3 min eller til æggehviden er stivnet. Det hele anrettes som vist på billedet og der drysses med kørvel på toppen.