EN FLYDENDE  MED SD LAKRIDS OG SYLTEDE KIRSEBR

EN FLYDENDE Ø MED SØD LAKRIDS OG SYLTEDE KIRSEBÆR

Til den søde tand
Personer: 4
Sværhedsgrad: 3

4 æggehvider
28 syltede kirsebær
2 dl vand
100 g sukker
Nogle salmiaklakridser
1/2 liter sødmælk
1 stang polynesisk vanille
50 g melis
50 g flormelis
50 g finthakkede mandler
50 g bagt mørdej

 

De hele kirsebær koges op med vand og sukker og syltes i cirka 10 minutter ved svag varme. Salmiaklakridserne koges helt bløde i halvdelen af kirsebærlagen, blendes og sigtes. Mælken koges op med vanille. Æggehvider piskes stive med melis og flormelis og vendes til en homogen masse. Med en ske formes æggehvidemassen til nogle ensartede kugler (små øer), som koges forsigtigt i 3-5 minutter i en gryde med vanillemælken. Mandelpulver fremstilles af finthakkede mandler samt knust mørdej.

Servering:

De syltede kirsebær anrettes i en lang række, og mandelpulveret drysses på tallerkenen langs kirsebærrene. På den anden side af kirsebærrene anrettes lidt af lakridssaucen, og æggehvideøen søsættes.