KAFFE POT  LA CRME MED CITRONSIRUP

KAFFE POT À LA CRÈME MED CITRONSIRUP

Til den søde tand
Personer: 4
Sværhedsgrad: 1

5 dl sødmælk
80 g gode fint malede kaffebønner
130 g sukker
6 æggeblommer
2 økologiske citroner
2 spsk. vand
 

Sirup

Riv det gule af skallen på begge citroner. Pres den ene. Skræl den anden med en kniv, og skær fileterne ud, hak dem let. Kog skal, saft, 30 g sukker og vand ind, til det bliver tykt. Tilsæt hakkede fileter. Afkøl.

 

Crème

Varm mælken. Rist forsigtigt kaffen på en pande. Tilsæt 100 g sukker og smelt til en karamel. Tilsæt mælken og kog det op igen mens du pisker karamellen i. Køl af. Rør blommer i. Hæld i Pot de crème-forme eller lignende. Bag i vandbad der når 2/3 op ad siderne i ca. 35 min. til de stadig er lidt flydende i midten. Afkøl og server med sirup på toppene.